lørdag
UGE 01

 

måske var det juleaften på bjerget
måske var det en hvilken som helst aften

måske var det ikke aften
måske var det dag

og du hastede gennem sneen
du skulle nå noget
du havde noget du ville
det var vigtigt

du standsede end ikke for at trække vejret

og hvert et skel SPRANG du over
og landede i den dybe sne på den anden side
og standsede ikke

du havde noget du skulle nå
hvad VAR det du skulle nå?
var det nogen?

var det ham?

du haster gennem sne
bjergene tårner sig op
på alle sider

du standser ikke op
der er intet der bremser din fremfærd

det er næsten aften
og kulden er på vej ind i dig

måske er det sneens kulde

måske er det savnet
du ved det knap nok selv

du standser
du ser op mod himlen

for første gang i hele dit liv
føler du at himlen ser ud som DU ser ud
og den eneste tanke du kan tænke i dét øjeblik
    det er:
begynder det snart at sne igen?

du ønsker at det begynder at sne igen
du ønsker ikke at se landskabet omkring dig
du vil gerne pakkes ind
du vil gerne blive blind
du vil gerne famle dig frem
du vil gerne vente med at vide
   hvad der venter dig

han venter ikke på dig
   gør han vel?


Nu sner det


Og nu går du

du ved ikke hvad der venter dig
du VED det ikke!

så du går
gennem sneen

 

(ovenstående er en transskription af en KALK-improvisation fra i dag)

 

tilbage til toppen