torsdag
UGE 01

 

for længe siden
mens vi drikker te i dit selskab
og forfatterne korpulerer tæt
    i bogreolen bag mig
og vinduet i køkkenet
lukker de rette mængder
    stilhed ind
fortæller du mig
om den gang du boede og skrev
    nær jorden
og vinduet i køkkenet var åbent som i dag
og at du pludselig ikke
kunne finde pungen
du havde lagt fra dig
på køkkenbordet
ved siden af håndvasken
ved sæbeskålen
og at du forestillede dig en mandsperson
havde penetreret ind
    i dit inderste
gennem det åbne vindue
for at bestjæle dig
og kunne næsten se ham løbe i det fjerne
    med pungen
og en del af dig og
    efter en pause
og en slurk af
    den skoldhede te
fortæller du om en lignende dag
seks måneder senere
    det kunne have været dagen udenfor
hvor kulden havde udbedt sig adgang
    via vinduet i køkkenet
og du havde siddet i stuen
    præcis som du plejer
    ja som nu
og da du
uvist af hvilken årsag
får lyst til at gå i køkkenet
ligger pungen ganske synlig
åbenlyst midt på bordet
    temmelig tæt på stedet for sin sidste placering
og hvad jeg tænker om dét?

jeg tænker ingenting dét er sikkert
jeg har alderen til at
være uforstående naiv
og drikke te
    på én og samme tid

 

tilbage til toppen