night club night
søndag
UGE
51
"kom indenfor den herre
De kan hænge jakken derovre
den søde dame tager imod Deres hat
velkommen denne vej
værsågo'
sid ned hér
hvad ønsker De? noget at drikke?
selskab?"
der er ikke kommet mange endnu
scenen er tom
en stor spot er rettet mod den
som en stor hvid sol
nede på gulvet
ved bordene
sidder en... 3-4 high class... kvinder
sammen med
mange penge
i suits og blankpolerede sko
og krokodillesmykker
sikke han kigger
ham oppe på balkonen
han ser sød ud
han har smilerynker ved øjnene
han sidder afslappet
han ikke benene overkors
han er alene
han smiler
måske ikke af noget bestemt
men han smiler
"mine damer og herrer
må jeg have lov til at præsentere... LULU"
det er tydeligvis ikke første aften lulu er her
men det er helt tydeligt
at hun er vant til at være første optrædende
de kokette øjne
barmen der bliver rystet
kjolen der bliver trukket op i... diskret
men alligevel
mens hun synger
om den kærlighed der aldrig blev
han ser ned på mig
han ser mere ned på mig end han ser på lulu
men hun er også en billig tøs
jeg kunne lisså stille gå op i garderoben
og hente mine handsker
og tilfældigt passere hans bord
og komme til at tabe en handske
nu rejser hun sig dernede
måske hun skal ud at pudre næse... næh
hun kommer søreme op ad trappen
ah
hun skal i garderoben
hun går smukt
sta-telig ... nærmest
og så har hun en go' røv
ingen tvivl om det
frie baller
(knips)
"ja
hvad siger den herre?
en flaske champagne - sågerne
kan en dom perignon '37 gøre det?"
hans krop er som én stor... blød bevægelse
da han samler min handske op
og rækker mig den
og i det samme
i det samme kommer josé...
hvorfor er jeg ikke mere opmærksom!
men han ser ikke vred ud
det er en lettelse
men han gik lige forbi
som om han ikke har set mig men...
han må da have set mig!
hendes øjne flakser efter ham
som om hun er bange for
at det store brød fra bordet skal
et eller andet
måske slå hende måske...
og det ville sgu da være det værste
det kønne ansigt...
men han er vist lidt for stor
og bulen under armen...
hellere smutte end risikere noget
han ser så mærkeligt på mig
måske så han...
hvis bare jeg lader som ingenting
"må jeg sidde?"
han tøver... nej, han venter
han venter med at svare
så tør han op
og smiler igen
det der bløde smil og
smilerynkerne der breder sig ned af kinderne
han er sikkert et ordentligt menneske
når han kan smile så meget
ikke som José
hendes parfume bølger henover bordet...
og pakker mig ind
min hånd ryster lidt
da jeg byder af etuiet med Fontaigne
hun bemærker det vist ikke
hun smiler
først med munden
så med øjelågene og med vipperne
og så smiler hendes øjne
hun læner sig tilbage på stolen
slapper af
uden at krydse benene som en mand
eller en luder
hun kan lide at være her
"champagne?"
"har du bare købt den for at drikke den alene?"
det er for fristende at lade være med at spørge
men hans ansigt lukker ikke i
da han svarer
"nej med én
jeg har savnet"
hvor kom dét fra?
hun tager imod glasset uden koketteri
stolen bliver blødere og bredere
og rummets harske farver mildnes i karakter
kunne jeg bare sidde hér altid
han er helt blød
hans øjne... ikke sprittede
han har bare givet efter
hvis José kommer tilbage denne vej
bliver jeg siddende
så må han... trække... mig væk
han gør alligevel som han selv vil
men jeg kunne sidde her altid
hun er så smuk
"mine damer og herrer
en hånd til LULU
i morgen... klokken toogtyve
er hendes sidste optræden her i...
Night Club Night
og nu...
(delvist transskriberet text fra en KALK-improvisation, hvor båndet løb ud)
